Nyheder fra vores Facebook side

Jeg ved, at der også er mange hunde, der glæder sig - til nye forsyninger af levergodbidder... 😄🐶 ... Læs mereLæs mindre

Se på Facebook

10 måneder siden

Molleberg - Vælg det bedste

Hunde og fyrværkeri

Hunde og fyrværkeri er en dårlig kombination. Hvert år bliver mange tusinde hunde skræmt af fyrværkeriet. Vi giver her nogle gode råd til, hvordan du bedst hjælper din hund igennem nytårsdagene:

- Hold hunden i snor: Hvert år bliver hunde og ejere overraskede af fyrværkeri – nogle gange med et tragisk resultat, fordi hunden løber væk eller bliver påkørt. Hold derfor hunden i snor, når den luftes ude og i haven – også selv om haven er hegnet.

- Tjek halsbånd og hundetegn: Hvis hunden er meget bange, så brug evt. en kropssele, når I er udenfor. Nogle hunde kan trække hovedet ud af halsbåndet, hvis de går i panik. En kropssele giver mere kontrol og ro, hvis hunden bliver bange på gåturen. Løber hunden væk, er det vigtigt, at den har halsbånd på med et gyldigt hundetegn, så personen, der finder hunden, dels kan holde fast i hunden og dels kan få fat på ejeren.

- Motion og adspredelse: Prioritér, at hunden kommer ud at gå en god, lang tur i dagtimerne, hvor der er fred og ro. Her kan hunden få trættet sine sanser og brugt kroppen. Særligt de mange sanseindtryk på gåturen vil gavne hunden og gøre den mere afslappet senere på dagen. Selve nytårsaften skal hunden luftes senest ved 21-tiden. Sidst på aftenen kan du med fordel give hunden noget den kan gnave i, så dens fokus fjernes fra larmen udenfor. Hvis hunden er meget bange, vil den ikke have lyst til at gnave i benet, men dagen derpå har hunden også brug for adspredelse, og så er kødbenet stadig godt.

- Tag ikke hunden med ud kl. 24 nytårsaften: Heller ikke selv om den virker ”ligeglad” med fyrværkeriet. En vildfaren raket eller et kanonslag kan risikere at give hunden en forskrækkelse for livet. Hunde kan også finde på at løbe efter raketter, som ikke kommer rigtigt til vejrs, og tage dem i munden med frygtelige ulykker til følge. Så lad hunden blive inde.

- Lad den bange hund søge skjul. Er hunden bange, så træk gardinerne for, og skærm hunden for lysglimt. Spil også rolig musik, der kamuflerer støjen udefra. Lad hunden opholde sig i et rum sammen med sin familie. Byg evt. en hule, som hunden kan søge ind i. Placer hundens kurv under et bord og læg vattæpper over. Hulestemningen skærmer lidt mod lyden og mindsker lysglimt.

- Fester og gæster: Har man fest og gæster, kan den bange hund med fordel anbringes i f.eks. soveværelset med gardinerne trukket for og med lidt musik i radioen som baggrundsstøj, men så den stadig kan høre familien. Døren bør låses, så gæster ikke ved et uheld får lukket hunden ud. Husk at bordbomber, balloner, ”nytårs-knallerter”, stjernekastere og knaldperler som typisk bruges inde, også kan skræmme hunden. Undgå den slags, og pynt hundevenligt op i stedet.

- Dagen derpå: I dagene efter nytår skal du forsat holde hunden i snor, når du færdes ude. Selv om man kun lovligt må fyre fyrværkeri af til og med den 1. januar, så ved vi, at dette desværre stadig sker langt ind i januar. Vær også opmærksom på fyrværkerirester og raketpinde, som hunden kan finde på at samle op og bide i.

- Klar til næste år: Hvis du konstaterer, at hunden er bange for fyrværkeri i år, så husk på, at du kan gøre en del for at lydtræne hunden, så den er mindre bange til næste år. Lydangst kan også forplante sig til andre lyde (torden, skud mm). Tal med en dyrlæge eller adfærdsbehandler i det nye år, så I sammen kan lægge en plan for træning af hunden, f.eks. ved brug af en såkaldt lyd-CD eller vha. gratis lydfiler, f.eks. på youtube.

Vi ønsker jer alle, to- såvel som firbenede, et rigtig godt nytår 😇
... Læs mereLæs mindre

Se på Facebook

Tillykke med fødselsdagen fredag.
Vi ser frem til et god samarbejde i fremtiden.
Læsehundene og deres ejere gør et fantastisk stykke arbejde og fortjener al den støtte og omtale de kan få...I dag fylder Foreningen Læsehunde 5 år, og det skal fejres.
I samarbejde med Molleberg.dk og forlaget-mathiasen.dk udlodder vi en stor pose godbidder, samt bogen om Læsehunden Indy inkl. bamse.

På søndag har vi inviteret vores fantastiske frivillige Læseteams til en hyggelig dag med masser af lærerige aktiviteter for både 2- og 4-benede.

Molleberg.dk har sørget for, at vores hunde ikke går sultne hjem, i form af de lækreste levergodbidder, som er produceret i Danmark med håndkraft.

Send vores frivillige en fødselsdagshilsen i kommentarfeltet inden lørdag 15. juni kl. 20, og deltag i konkurrencen.
Vinderen trækkes af Læsehunden Indy selv og offentliggøres her på siden søndag 16. juni.

(Foreningens medlemmer kan ikke deltage i konkurrencen)
... Læs mereLæs mindre

Se på Facebook