Om Molleberg

Navnet Molleberg er faktisk et af de mange kælenavne vores dejlige hund Molly havde.

Hun var en stor, meget pelsrig Golden Retriever der desværre kun blev 11 somre, inden hun fik en knude bag spise-/luftrøret og måtte aflives. Ligesom de fleste andre retrievere var hun altid glad og imødekommende og bekymrede sig ikke om ret meget andet end, hvornår hun kunne sætte tænderne i næste måltid eller godbid (hvilket vist også tydeligt fremgår af billedet ;o).

Afhængig af situationen bliver hun kaldt Molly, Molle, Moldrup, Molseberg, Molse eller Molleberg, så da vi skulle finde på et navn til det lille firma, foreslog datteren i huset, at det skulle være Molleberg. Da det jo var Molleberg, der her i huset altid havde styr på det der med mad og godbidder, blev hun udnævnt til forbillede og fik sit navn på skiltet.

Mollys (naboens Spaniel) favoritter

Molleberg sover